Mine to ældste drenge, Mikkel og Lauritz, kommer dagligt
hjem med tegninger.
Køleskabet er godt fyldt med tegninger, og jeg er nu begyndt
at gemme dem ned i mapper(da jeg ikke rigtig kan finde andre steder at hænge
dem).
Men jeg kan godt mærke på drengene at de bliver lidt skuffet
over deres tegninger ikke bliver sat op. Jeg skifter tit ud på køleskabet, men
har ofte svært ved at følge med.
Derfor blev jeg
så glad i dag, da jeg faldt over en super smart ide, som børnene vil elske.
Som stænkplade bag komfuret kan der bruges to
børnetegninger sat i glasrammer, der er lette at rengøre. Motiverne skiftes ofte
ud, så der altid er noget nyt at kigge på under madlavningen.
”Stænkpladen” kan så bruges som galleri for alle børnenes skønne
farverige tegninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar